Ideen om arbejdsfrie indtægter og passiv indkomst har spredt sig som en steppebrand. Danskerne investerer med mere velvilje end nogensinde før, mens nye aktiver som kryptovaluta og NFT-tokens er buldret frem i hele verden. Men kan vi overhovedet tjene penge, når vi sover, eller lyder det for godt til at være sandt? Det undersøger vi her i artiklen.

Aktiemarkedet sover aldrig

Ovenstående er faktisk ikke helt sandt – for aktiemarkeder sover selvfølgelig, når de ikke er åbne. Der er dog en grad af sandhed i det: Dels kan man hele tiden handle på en eller anden børs, da de store internationale børser reguleres af åbningstider, der er bestemt af deres tidszone. Og derudover kan man sagtens gøre sig i overnight trading, hvor handlen går igennem ved åbningstid den følgende dag.

Folk investerer i aktier på forskellige måder; nogle udvælger en bestemt aktie, mens andre investerer i større fonde, som har en bedre risikospredning. Sikkert er det, at man selvfølgelig kan tjene penge på aktier. Som udgangspunkt er man dog ekstremt afhængig af det bredere marked, for selv de bedste aktier vil falde, hvis økonomien møder modvind. Det er således ikke helt let at trade sig rig – omend det selvfølgelig er muligt.

Hvad med casino og andet spil?

Andre opsøger heldet på andre og mere risikobetonede måder, som når man spiller online casino på nettet. Det kan man ikke gøre, når man sover, og det er heller ikke en skudsikker opskrift på at opnå et afkast. Både roulette, blackjack, spilleautomater og andre underholdningsprodukter er uløseligt designet til, at du altid taber. Også når du sover.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan spille online casino med god samvittighed. Man skal bare være opmærksom på, at udfaldene er tilfældige, og at det ikke er en rentabel måde at tjene penge på. Det danner bagtæppet for en ansvarlig tilgang til spil – og det er meget vigtigt.

Den bedste måde at tjene penge når du sover

Nogle kaster sig over aktiemarkedet mens andre omfavner illusionen om, at online casino kan være en sikker vej til økonomisk uafhængighed. Det er ikke bare forkert – det er også risikabelt, og i virkeligheden er der ingen lette måder at tjene penge på. For så ville alle jo bare gøre det!

Hvis man alligevel pointere et område, hvor muligheden for sovende gevinster er velvoksen, må det være fast ejendom. Priser stiger altid, så man er godt tjent med at opbevare sine penge i fysiske aktiver, der også stiger i pris. Ejendomme er måske ikke det mest spektakulære valg, men på sigt kan det bane vejen for store, økonomiske gevinster.

Så ja, teknisk set kan du tjene penge, når du sover. Ironien er selvfølgelig, at indtjening fra ejendomme er afhængigt af, at man selv investerer til at starte med. Penge avler altså penge. Hvis du vil opnå en solid passiv indkomst, kræver det altså penge, der kan investeres!